Deltag i vores weekendkursus i stoleflet og lær kunsten at flette stolesæder selv.
Dette er en unik mulighed for at prøve kræfter med teknikken til at flette stolesæder med papirgarn. Kurset kører over to dage, så du får godt greb om de grundlæggende teknikker.
Du bliver undervist i teknikken kuvertflet. Det er den mest brugte teknik på de kendte klassiske designstole – som for eksempel Wegners Y-stol og Folkestolen af Børge Mogensen.
Vi underviser på små hold med 2 til 4 deltagere, så du får et optimalt udbytte.
Medbring gerne din egen stol (vi tjekker lige på forhånd, at den er egnet til formålet). Ellers kan du låne en stol hos os – så får du dog ikke resultatet med hjem.
Papirgarn og lån af værktøj er inkluderet i kursets pris.
Varighed: 2 x 6 timer lørdag og søndag.
Pris: Kr. 5.900,- inklusiv materialer, lån af værktøj samt frokost og kaffe begge dage.
Dato: Kontakt os for at aftale mulige datoer. Kurset kører ved minimum 2 deltagere.
DKA design står for smukt design, lækre materialer i høj kvalitet og eminent håndværk. Vores fokus er på designermøbler, hvor både stil, materialer og udførelse holder i længden.
Vi elsker den klassiske stil indenfor dansk møbeldesign og brugskunst, og vi fører traditionen videre i vores univers:
Bag DKA design står Allan Christensen, som er møbelhåndværker og kreativ produktudvikler.
Gennem samarbejde med dygtige danske designere og håndværkere arbejder DKA design på at levere et optimalt og professionelt produkt, samtidig med løbende at tilbyde nye spændende produkter.
© DKA Design – Copyright. Website maintained and hosted by webgenius.dk