I et sjeneflet flettes der med smalle bambusstrimler, og den helt store udfordring ved denne flettype, er måden hvorpå strimlerne monteres. Det har stor betydning for stolens stabilitet, og dermed langtidsholdbarhed, at strimlerne monteres helt lige og præcist. Dette er i øvrigt også det som får stolens æstetiske helhed til at træde frem, som et perfekt strømlinet sammenspil mellem træ og flet.
Der findes sjener i forskellige bredder. Der anvendes ind imellem 6 mm, men typisk anvender man 4/5 mm (da strimlerne kan variere lidt i bredden), og det er denne bredde der giver det lette, minimale og mere minimalistiske udtryk, som må siges at være det mest udbredte. Men 6mm sjener, kan også fuldende en stol, som er designet og konstrueret specifikt til sjener med dette, lidt grovere udtryk.
Vi ser ofte, at stole som er designet med et udtryk som passer til de smallere sjener, er blevet flettet med de bredere sjener, og det synes vi virkelig er en skam. Vi mener det er vigtigt, at bevare stolens unikke originalitet og tiltænkte udtryk.
Her ved DKA Design benytter vi altid 4/5mm sjener til vores stole, medmindre det er en stol som passer specifikt til de bredere sjener. Fx er Børge Mogensens BM62 en bred og kraftig stol, og her fletter vi den derfor med 6mm sjener. Et andet eksempel på stole som vi ofte fletter med 6mm sjener, er Ole Wanschers lænestol PJ149, hvor det er stolens bund der er flettet med disse sjener.
Sjeneflet er nok flettypen med den største variation af metode og detaljer. Sjenernes flade form gør det muligt at lave alle mulige sjove og dekorative konstruktioner, som underbygger stolens æstetiske helhedsudtryk, på forskellige måder, alt efter hvilket stoledesign der er tale om.
I DKA Design er vi egen importører af sjener som de eneste i landet. Dette gør os i stand til hele tiden at have tæt øje på kvaliteten, og dermed at opnå et perfekt optimeret resultat, baseret på de erfaringer vi gør os, i vores snedkeri.
Man kan let fornemme sjeners kvalitet. Bl.a. hvis de er meget flosset på undersiden, er de typisk af dårlig kvalitet. Sjener af en god kvalitet er meget praktiske, da de er meget lette at rengøre, uanset hvad man så har spildt på dem. Samtidig skal sjener også plejes.
Når man har fået nye stole med sjener, eller fået dem renoveret, skal de indimellem vaskes med sæbespåner og undersiden bør smøres med vaselineolie, så sjenerne bliver ”saftige”. Desuden bør man ikke stille møbler med sjeneflet i direkte sollys, da dette er med til at udtørre dem. Men holder vedligeholder man dem rigtigt, kan de holde længe, og faktisk er de både smukke som nye og som gamle. De står helt lyse og rene fra nye, og får mere og mere patina med tiden, i form at en mørkere og mere gylden glød, som stabiliserer sig efter ca. fem års tid. Faktisk er der mange som specifikt går efter brugte stole med denne gyldne patina.
Vil man købe stole med sjeneflet på genbrugsmarkedet skal man dog passe lidt på. Meget af det man kan finde, er dårligt lavet, dårligt vedligeholdt eller simpelthen bare nedslidt. Så vi anbefaler herfra, at man undersøger både sjener og konstruktion grundigt, inden man investerer i møbler med sjeneflet. I hvert fald skal man være forberedt på et besøg hos os hurtigt efter.
Vi sætter en dyd i at flette og reparere dine møbler, så de står som nye. Så send os dit nummer, hvis du har en stol som trænger til en kærlig og professionel hånd. Så kontakter vi dig hurtigt for at se om vi kan hjælpe dig. Det er selvfølgelig helt uforpligtende.
Vi sidder altid klar ved telefonerne i åbningstiden. Du er velkommen til at ringe til os, og få et godt uforpligtende tilbud, eller blot for at få en sludder om stoleflet, designermøbler og kunst.
Test af vores sjener i sæderamme. 40.000 tryk omgange på 600N (lidt over 60kg). Efter denne kvalitetstest er sjenerne fortsat intakte og syner upåvirkede.
DKA design står for smukt design, lækre materialer i høj kvalitet og eminent håndværk. Vores fokus er på designermøbler, hvor både stil, materialer og udførelse holder i længden.
Vi elsker den klassiske stil indenfor dansk møbeldesign og brugskunst, og vi fører traditionen videre i vores univers:
Bag DKA design står Allan Christensen, som er møbelhåndværker og kreativ produktudvikler.
Gennem samarbejde med dygtige danske designere og håndværkere arbejder DKA design på at levere et optimalt og professionelt produkt, samtidig med løbende at tilbyde nye spændende produkter.
© DKA Design – Copyright. Website maintained and hosted by webgenius.dk