Thorkild har lavet kunst hele sit liv
Men han vil ikke kaldes kunstner
Han har aldrig villet sælge et billede
Knap nok give et væk
Hvorfor nu er der ingen der ved
Måske ikke engang ham selv
Han arbejder bedst om natten
Tusindvis af værker er skabt
Kørt på lossepladsen og gået op i røg

Faktuelt er jeg ikke helt ung længere. Der er ingen særlig historik forbundet med min person som billedmager, bortset fra at jeg har tegnet hele mit liv.

Jeg er ikke kunstner, det er et ord, der ligger dårligt i min mund. Jeg laver billeder og skulpturer, fordi jeg synes, det er sjovt og altid har givet mig en vis tilfredsstillelse.

Af og til opstår der magi i mødet mellem papir og farver, ofte til stor overraskelse for mig selv. Måske er det hvad man i moderne jargon vil kalde et “kick”, som jeg så ønsker at opleve igen og igen.

Der er min erfaring, at jo længere jeg arbejder mig ned i mødet mellem materialerne, jo større forståelse får jeg for de kræfter, processen indeholder.

Hvis jeg – uden nogen formel uddannelse – skulle beskrive, hvad jeg tilstræber, så er det at opleve, hvad en erfaren håndværker oplever, når han bare gør det, han kan.

Jeg har ingen bestemte planer med mine billeder, de skal ikke spændes for nogen bestemt opfattelse, men er selvfølgelig indirekte præget af almindelig interesse for god kunst til alle tider, og tidens debat og strømninger. Det er uundgåeligt.

Når jeg kigger på mine billeder må jeg konstatere, at jeg ikke altid helt forstår dem selv.

Menneskets tilstedeværelse er generelt en nødvendighed for mig og den egentlige kamp om eksistens foregår på papiret i mødet mellem materialer, former og farver.

At gøre op med det selvfølgelige, med det der automatisk “popper” op er en evig kamp og viljen til at destruere, når det bliver for “pænt” er benhård. Intet må stå i vejen for billedets krav.

For det vigtigt for mig at huske på, at virkeligheden og billedet er to forskellige ting. Billedet er en virkelighed i sig selv!