Kuvertflet den flettype som ses på rigtigt mange klassiske designerstole. Denne flettype danner et flet der har udtryk som en kuvert, deraf navnet. Når man fletter med kuvert, skal sædet på designerstolen man fletter være kvadratisk. Der er mange stole som er mere koniske i formen, og her laves der så opsnøringer i siderne, så kuvertflettet kan falde på plads.
Det spøjse ved kuvertflet er, for os fagmænd, at alle fire hjørner er forskellige, når der flettes. Det er ikke noget som man kan se i resultatet, men når snorene sættes på, skal fletteren hele tiden holde styr på hvert hjørnes særlighed, for at flettet passer som det skal.
I DKA Design er vi meget fokuseret på at skabe et flet der er både æstetisk og holdbart. Herunder er det ved kuvertflet vigtigt, at der på stolerammen er snore nok, så de ikke glider fra hinanden og dermed løsner hjørnerne. Dette vil hurtigere ødelægge flettet, så sædet på stolen kommer til at ”hænge”, hvilket medfører forringelse af både siddekomforten og stolens æstetik. Vi lægger vægt på, at vi hver gang tilbageleverer et kuvertflet, som vi er stolte af.
Når man fletter kuvertflet, gælder det, at jo mere vinkel der er, jo mere holdbart er flettet. Et flot vinklet og stramt kuvertflet, hvor snorene ligger tæt samlet på rammen, er det perfekte holdbare kuvertflet, og det er dét vi leverer hver eneste gang.
I kuvertflet er der forskellige udfordringer ift. hvilken model der flettes. Fx Hans Wegner og PP Møblers Kinastol pp66 (og deres pp112) udfordrende, da man skal have flettet igennem diverse revner, og derfor ikke kan skubbe til fletkonstruktionen undervejs. Der skal det bare passe fuldstændigt stramt i vinklerne imens man fletter. Man kan så at sige ikke “gå tilbage” og skubbe til vinklerne, hvilket ofte medfører, at der til sidst er uacceptabelt meget luft imellem snorene i flettet. Det skal derfor gøres meget nøjagtigt ved hver bevægelse igennem flettet.
Vi elsker kuvertflet, og vi sætter en dyd i at flette og reparere dine møbler, så de står som nye. Så send os dit nummer, hvis du har en stol som trænger til en kærlig og professionel hånd. Så kontakter vi dig hurtigt for at se om vi kan hjælpe dig. Det er selvfølgelig helt uforpligtende.
Vi sidder altid klar ved telefonerne i åbningstiden. Du er velkommen til at ringe til os, og få et godt uforpligtende tilbud, eller blot for at få en sludder om stoleflet, designermøbler og kunst.
DKA design står for smukt design, lækre materialer i høj kvalitet og eminent håndværk. Vores fokus er på designermøbler, hvor både stil, materialer og udførelse holder i længden.
Vi elsker den klassiske stil indenfor dansk møbeldesign og brugskunst, og vi fører traditionen videre i vores univers:
Bag DKA design står Allan Christensen, som er møbelhåndværker og kreativ produktudvikler.
Gennem samarbejde med dygtige danske designere og håndværkere arbejder DKA design på at levere et optimalt og professionelt produkt, samtidig med løbende at tilbyde nye spændende produkter.
© DKA Design – Copyright. Website maintained and hosted by webgenius.dk