Denne stol er en af de meget berømte design klassikere, og her er kuvertflettet helt klassisk kvadratisk, dvs. der udelukkende flettes på rammen, uden andre forhindringer. Den har et mere konisk design på sædet, som gør det nødvendigt først at lave en række opsnøringer på rammen, inden det egentlige kuvertflet kan udføres. Denne opsnøring bidrager smukt til stolens komplette æstetiske udtryk.