Stoleflet og omfletning af stole i København

Er sædet blevet slapt, eller er flettet knækket? Hos DKA Design får du nyt stoleflet på blandt andet Y-stole, J39 Folkestole, Frisvingerstole og mange andre designstole med flettede sæder eller rygge.

Vi vurderer stolens konstruktion og hjælper dig med at vælge den rette løsning i papirgarn, rørflet eller andre flettematerialer. Fra vores værksted i Kongens Lyngby hjælper vi private og virksomheder i København og resten af Danmark.

Send billeder af hele stolen og det slidte flet, så vurderer vi opgaven og giver dig et tilbud.

Få et tilbud på stoleflet

Hvilken type stoleflet har din stol?

Stolens konstruktion afgør, hvilken fletning og hvilket materiale der passer. Her kan du se de flettyper, vi arbejder med.

Kuvertflet i papirgarn

Kuvertflet danner et karakteristisk kuvertmønster på sædet og bruges blandt andet på Y-stolen og J39 Folkestolen.

Læs mere om kuvertflet.

Planflet i papirgarn

Planflet har et tæt mønster med parallelle forløb og findes blandt andet på stole af N.O. Møller.

Læs mere om planflet.

Sjeneflet

Sjeneflet udføres med flade strimler af rattan og bruges på både sæder og rygge. Fletningen tilpasses den enkelte stol.

Læs mere om sjeneflet.

Fransk flet & maskinflet

Fransk flet kendes på det åbne, sekskantede mønster i rørflettet. På stole med maskinflet monteres et præflettet stykke i stolens ramme.

Læs mere om fransk flet.

Gjordeflet

Gjordeflet består af gjorder, der flettes eller spændes over stolens ramme. Materiale og udførelse afhænger af modellen.

Læs mere om gjordeflet.

Flaglineflet

Flaglineflet udføres med kraftig snor og bruges blandt andet på lænestole. Vi vurderer stolens konstruktion og omfanget af opgaven, før vi giver et tilbud.

Læs mere om flaglineflet.

Hvornår har din stol brug for nyt flet?

Et flettet sæde eller ryglæn holder i mange år, men med tiden mister materialet sin spænding eller bliver slidt. Som tommelfingerregel bør du overveje nyt stoleflet, hvis du oplever:

  • flet der knækker eller løsner sig
  • et sæde der synker eller giver efter
  • synlige huller eller opløsning i mønsteret
  • misfarvninger, der ikke kan renses væk
  • ujævn spænding, som gør stolen mindre behagelig at sidde på

Er stolen også løs i samlingerne, eller har træstellet skader? Send billeder af både flet og stel, så vi kan vurdere den samlede opgave. Læs også om reparation af stole.

Sådan foregår omfletning af din stol

  1. Send billeder. Vis hele stolen, sædet eller ryggen og eventuelle skader på stellet.
  2. Få en vurdering og et tilbud. Vi vurderer flettype, materiale og omfang og aftaler indlevering eller afhentning.
  3. Vi udskifter det slidte flet. Det gamle flet fjernes, og nyt flet monteres efter stolens konstruktion og den aftalte løsning.
  4. Stolen kontrolleres og afleveres. Vi kontrollerer fletning, spænding og afslutninger, inden stolen er klar til afhentning eller aftalt levering.
Få et tilbud på stoleflet

Hvad koster stoleflet?

Aktuelle stoleflet priser

Prisen på nyt stoleflet afhænger af stolens model, flettype, materialeforbrug, og om sædet, ryggen eller begge dele skal omflettes. Reparationer af stellet og anden istandsættelse kan komme oveni.

Se aktuelle fra-priser på modellerne ovenfor, eller besøg vores prisoversigt. Send billeder af din stol, hvis du vil have en pris på netop din opgave.

Alle priser er inkl. moms.

Stoleflet i København med værksted i Kongens Lyngby

DKA Design har værksted på Firskovvej 8, 2800 Kongens Lyngby. Her hjælper vi private og virksomheder med stoleflet og omfletning af designstole.

Kontakt os for at aftale indlevering. Vi tilbyder også afhentning og levering efter aftale og modtager opgaver fra resten af Danmark.

Send billeder og oplys, hvor stolen befinder sig, så vi kan aftale det praktiske.

Kontakt DKA Design.

Spørgsmål om stoleflet